Det er cirka 10 år siden, det gik op for mig at der var mere i mellem himmel og jord, end videnskaben kunne bevise. Indtil da troede jeg, at når jeg engang døde, så var det slut med Erling. Men jeg blev klogere, jeg blev klar over, at der var/er en skaber.
Det foregik i små step, det første step var, at jeg en dag var på biblioteket, for at låne nogle EDB-bøger. Reolen med data-bøger stod klods op af reolen med okulte bøger. Af en eller anden grund, jeg ikke kender, kom jeg den dag hjem med to bøger fra okultreolen og ingen data-bøger. Den ene bog var en kanalisering og hed "Vandre mod lyset",  nedskrevet af  danskeren Michael Agerskov hvor hans hustru Johanne Agerskov var medium. Kanaliseringen foregik i en periode over et par år ca. 1918-1919.

Den anden bog var skrevet af amerikaneren Robert A. Monroe. Monroe startede et forsknings center (The Monroe Institute) med det formål at forske i  UAK (ud af kroppen oplevelser). Denne forskning startede i 1960-erne, og det er resultaterne og hans erfaringer, som Robert Monroe beskriver i sine bøger.

Det var efter at have læst disse bøger, skrevet på forskellige tidspunkter og i forskellige lande, den ene efter kanalisering og den anden efter forsknings-resultat, at det gik op for mig, at der er mere mellem himmel og jord, end jeg hidtil havde troet.
 

Næste step var nok, at jeg igennem flere år havde oplevelser, der overbeviste mig om, at der var en anden åndelig verden.
Jeg begyndte at læse bøger om dette, både bøger skrevet af forskere og bøger skrevet af troende. I de bøger læste jeg blandt andet, at mennesket bestod af sind, krop og ånd.

Vi ved hvad kroppen er, sindet er vores hjerne, så er der ånden, ja den kunne jeg så læse at den kom fra den åndelige verden og forenede sig med kroppen og sindet ved fødselen af et nyt menneskebarn. Ånden (sjælen) forlod menneskekroppen når mennesket  døde. Det var da også til at forstå, i det det havde været prædiket i kirkerne og moske'erne i al den tid mennesket havde bestået.

Efterhånden begyndte jeg at forstå, at mennesket og sjælen var et symbiose, det vil sige to forskellige væsener, der hver i sær havde gavn af livet sammen. Og at jeg ikke var Erling, men sjælen, og at Erling var symbiosen Menneske og sjæl. Da jeg var kommet så langt, begyndte jeg at spekulerer over emnet "Hvad ville mennesket og hvad ville sjælen have ud af denne symbiose.

Michael Newton førte mig på sporet. Michael Newton har en doktorgrad i klinisk psykologi, er autoriseret hypnoterapeut og medlem af American Couseling Association. Dr.Newton har udviklet sine egne regressionsteknikker og kan ved hjælp af disse føre sine klienter tilbage til tidligere liv og frem til en mere meningsfuld sjælelig erfaringsverden mellem livene. Han har i sin bog Sjælerejser beskrevet sine erfaringer med at fører mennesker tilbage, så de kunne fortælle om sjælens liv i mellem dens liv på jorden.

Dr. Newton beskriver, i sin bog, nogle af de forhold sjælen har i perioden imellem rekarnationerne. Noget af det sidste, sjælen foretager inden en rekarnation er sammen med sin vejleder, at planlægge turen til jorden. Medens sjælen befinder sig på det åndelige plan, arbejder den med at udvikle sig selv, efter de regler der findes der. Populært kan man sige at turen til jorden er en praktikuddannelse. Her skal man prøve sig selv af. Det er derfor vigtigt, at sjælen vælger det rigtige miljø, forældre, partner og medspillere,  til det liv der skal til at foregå. Sjælen får også set glimt af det liv, den skal ned til.

Med den viden, som Dr. Newton er kommet frem til ved sin forskning, kan jeg nu få brikkerne til at gå op. Jeg forstår nu hvorfor jeg opfattede mine forældre, som jeg gjorde.

Mine forældre
Begge mine forældre arbejdede, og jeg fik en opvækst som de fleste på den tid, jeg er født i 1939. Jeg husker ikke meget fra min barndom. Men noget har påvirket mig meget fra den tid. Siden jeg flyttede hjemmefra har jeg haft den indstilling, at jeg ville ikke være som min far. Det jeg husker min far for, var alle hans gode ideer, han gik i gang med, og som aldrig blev gennemført til succes. En anden ting som har bidt sig fast, var mine forældres skænderier. Jeg skal senere komme tilbage til hvad det har betydet for mit liv.

Min partner
Sankt Hans aften 1960 . Der var noget som styrede mig, jeg forstod det ikke selv. Jeg skulle op på Brønshøj kro. Der sad jeg så, og fik et glas øl eller noget i den retning. Ind af døren kom, en dejlig pige i en Brigitte Bardot kjole. Hun var i følgeskab med to store fyre. Men jeg var ikke i tvivl, jeg skulle, uanset de to store fyre, ud og danse med pigen, der hed Tove. Et par år senere blev vi gift og det er vi stadig. Tove har senere fortalt mig, at hun aldrig kom på Brønshøj kro; men den aften skulle hun bare på Brønshøj Kro. Tove og de to fyre (bror og svoger) havde cyklet 10 kilometer, bare for  at Tove ville på Brønshøj Kro Sankt Hans aften, og det til trods for, at de allerede var til en havefest.

Mine firmaer
Jeg havde i starten af mit liv fast arbejde i kendte firmaer, alt var godt og jeg var god og hurtig til mit arbejde. På et tidspunkt, jeg var omkring de 26 år, startede jeg eget firma, inden for elektronik. Det gik udmærket i et par år, indtil økonomien strammede. Så solgte jeg firmaet til en amerikansk koncern, og forsatte som direktør i den danske afdeling. Efter et år eller to gik den dansk afdeling og den amerikanske koncern konkurs.
Jeg kunne ikke se anden udvej, end sælge det dyre hus jeg havde, og flyttede så til Lolland, hvor jeg startede firma nr.2 op i en gammel skole.  Jeg har startet 3 firmaer op, som jeg måtte på et eller andet tidspunkt måtte lukke igen. Jeg må nok erkende at jeg var tekniker og ikke forretningsmand. Det gik hver gang galt med økonomien og så opgav jeg og lukkede firmaerne. Det sidste ( firma nr.4)  denne gang et elektronik og data firma. Det gik rimeligt, havde gode medarbejdere; men jeg fik en blodprop i hjertet, og besluttede at sælge det. Firmaet blev solgt efter en del forhandlinger med flere forskellige interesserede.
Der efter gik jeg på understøttelse, og senere på efterløn. Jeg må indrømme at vi aldrig før har haft så mange penge at gøre med, i den tid jeg har været selvstændig, som efter at jeg kom på understøttelse. Det var altså ikke penge, der gjorde at jeg var selvstændig.

Hvorfor jeg gik til en clariovant.
Toves og mit ægteskab var efter 40 år, ved at gå i opløsning. Jeg var langt nede og ønskede bare at dø. På et tidspunkt besluttede jeg at gå til en clariovant, for at høre om hun kunne fortælle mig noget om mig selv og fremtiden. Jeg var meget skeptisk og havde altid ment, at det mere var tilfældigheder og almindeligheder de kunne fortælle.
Jeg blev overrasket, jeg fik en del at vide om mig selv. Bl.a. at der var noget jeg skulle arbejde med, noget inden for det åndelige. Jeg kunne ikke rigtigt se hvad jeg kunne gøre, jeg var/er meget teknisk orienteret og kunne ikke rigtigt se hvordan, at jeg kunne arbejde med noget åndeligt, noget jeg ikke kunne tage og føle på, måle eller veje.
Under en tur i skoven, fik jeg den tanke at jeg kunne bruge mine evner som programmør til at lave en Internet hjemmeside, der skulle bringe viden frem om det åndelige og alt det andet alternative. Jeg vidste ikke, at der allerede var mange sådanne websider i forvejen, det opdagede jeg først da jeg havde oprettet portalen www.thirax.org   .

Hvordan jeg traf en sjæleven.
Gennem thirax.org lærte jeg Ulla at kende, som jeg  værdsatte (og stadig gør) højt. Det er senere gået op for mig, efter at have læst dr. Newton's bog, at Ulla må være en sjæleven . Ulla gjorde, at jeg fik kontakt til mange andre mennesker igennem thirax.org. En ud  af disse er Klaudine.
På det tidspunkt jeg fik kontakt med Ulla, havde jeg det dårligt, jeg var langt nede og gik tit med selvmordstanker. Jeg syntes, at jeg var en stor fiasko. Intet var lykkes for mig, mit ægteskab ved at gå i opløsning.

Hvorfor vi skulle til Spanien.
Netop som det så sortest ud, vi havde besluttet at flytte hver til sit. Så kom der en mail fra Ulla og Klaudine:" I er velkommen til at holde ferie hos os i Spanien". Tove og jeg var enige om at give vores ægteskab endnu en chance og sige ja tak til invitationen. Det viste sig også, at det reddede vort ægteskab.

Formålet.
Jeg har forstået og fundet ud af hvad formålet er med mit liv her på jorden.
Jeg er kommet frem til, efter mange års søgen, hvad der var formålet med min nuværende denne rekarnation på jorden. Jeg er kommet frem til følgende: jeg skulle bearbejde: Kærlighed til andre og mig selv - Ikke at være dominerende (chef, leder o.s.v) - Beherske mine følelser til sex - Løse konflikter ikke undgå dem - Færdig gøre opgaver/projekter ikke opgive -  Være klar over hvem jeg er. - Gennemfører et liv sammen med Tove, vi har i tidligere live været sammen; men disse blev af den ene eller anden grund afbrudt.
I det forrige liv , var jeg officer i den franske hær, ugift og pigeglad, så der var nok noget fra dengang jeg skulle have pudset af. Jeg døde på slagmarken i den første verdenskrig.

Der sikkert meget mere som jeg skulle lære/prøve af her på jorden eller udfører, som jeg endnu ikke har fundet ud af.   

 

Hvorfor alle disse ting og mange andre er hændt.

 Min barndom
Jeg husker ikke meget fra min barndom; mest er negative oplevelser. Jeg er den ældste, har en lille søster og en lillebror. Min søster blev bortadapteret (til den nær familie) da hun var lille, jeg har indtil mit 18. år set og været sammen med hende ofte, siden kun nogle få gange. Min lillebror og jeg er vokset op sammen indtil mit syttende år, hvor jeg flyttede hjemme fra. Derefter har vi jævnligt været i forbindelse med hinanden.

Jeg kan ikke huske, at jeg nogensinde har fået kærlighed, et knus, kram eller kys af mine forældre, det skyldes måske, at jeg var den førstefødte, og at disse oplevelser gik til efterfølgende søskende. Det er måske det der gør, at jeg den dag i dag har svært ved kærlighed, samt det at give andre et kram, selv mine egne børn. Jeg husker hvordan det var vigtigt at opfører sig pænt, at spise pænt o.s.v. Så andre mennesker syntes at vi var sådan nogle "pænt opdragede børn". Jeg har fået fortalt, at når jeg skulle ned og lege i gården, så tog jeg en avis med ned, som jeg kunne sidde på, for ikke at grise mit tøj til. Jeg gad nok vide hvordan jeg havde det som lille?.
Jeg kan derimod huske hvordan mine forældre skændes, og hvordan jeg måtte gemme kødhammeren og knive, for at min mor ikke skulle bruge dem, når min far kom sent hjem. Jeg kan også huske at min mor skældte ud over de kvinder som min far, der var en flot mand, kendte ind i mellem.
Min far havde mange gode ideer som han prøvede at starte op; men de lykkes ikke. Som jeg opfattede det så opgav han eller måske havde han ikke de økonomiske midler der skulle til. Jeg lovede mig selv, at jeg ville i hvert fald ikke være som ham, når jeg blev stor. Set i bakspejlet så har jeg undgået de fleste af de "fejl". Det med fremmede damer og druk, har jeg undgået. Det med gode ideer og start af firmaer undgik jeg desværre ikke. Jeg knoklede altid for at gøre tingene færdige og løse problemerne (de tekniske); men når det kom til det økonomiske problemer, så opgav jeg. Så der har jeg ikke været bedre end min fader.
Med hensyn til mine forældres skænderier, så påvirkede de mig i den grad, at jeg altid har forsøgt at undgå skænderier og diskussioner, selv den dag i dag kryber jeg uden om sådanne.

Jeg kan nu forstå hvorfor jeg valgte disse mennesker til mine forældre. Deres gener og det at vokse op sammen med dem, har præget mig, og hjulpet mig til at "arbejde" med noget af det , som jeg skulle her på jorden. Jeg er også overbevist om  at Ulla og Klaudine, to for Tove og mig ukendte personer, kom ind i billedet for at undgå at vores forhold igen blev afbrudt i utide.

Ovenstående er tanker, tænkt af en tekniker som helst vil veje og måle alting.

Erling

 

År 2005

Livet er uforudsigelig, Tove og jeg blev separeret i december 2004 og flyttet fra hinanden, det havde jeg ikke forestillet mig. Så nu må jeg se hvordan resten af mit besøg på jorden udvikler sig.

Erling

År 2007

Tove og jeg bor hver for sig, i samme by; men er tit sammen. Vi er begge enige om, at vi her på jorden skal tilbringe livet sammen, som planlagt før dette jordeliv.
Jeg leder stadig efter formålet med resten af mit liv her.

Erling

 

2005

År 2020

Jeg tror at jeg fundet mig selv, og ved hvad formålet er med resten af mit liv.

Erling