Fredag Aften, en ganske almindelig dag.

 

Mine tanker er på rejse i det ydre og mit indre på èn gang, jeg sidder i et splitsekund, og fusionere tankerne der går tilbage til min barndom , hvor jeg også altid sad i mange stunder og ”så” ud i luften og videre ind i andre verdener, nogle mener det var virkelighesd flugt,  at jeg altid befandt mig i en drømmeverden, også i skolen vandrede mit blik ud igennem klasseværelset vindue og ud, ud i lyset hvor der var fred og balance og lys, jeg faldt totalt i staver og bare var, i tre dimensioner på èn gang, og alligevel var jeg tilstede i tilstedeværelsen, en vidunderlig tilstand når man var i harmoni med sig selv, universet og dèr hvor man befandt sig, måske omgivet af mange mennesker der hver især har travlt med hver deres, og også er inde i deres tanke verden, hvor vores bevidstheder flyder sammen i èn tanke. Som måske kan virke på andre mennesker som en virkeligheds flugt,  ”opgradere” tankerne imedens man har det fjerne blik. Og det er ikke så tosset endda. 

Her sidder jeg så med blikket vendt mod stjernerne, nogle sekunder i mit liv tager jeg et fredeligt og langt suk, jeg er i selskab med mange dejlige søde og kærlige menneker i min nærhed til en fredgas aften fest, hvor alle er glade og lyser af velvære, uanset hvert enkelt individs indre kaos og ro.

Jeg sidder på billedet og er glad for, at kunne dele ud af min sparsomme viden og livets erfaringer, da jeg senere på aftenen kommer til at sænke blikket lidt indad, og vi begynder at være alvorlige og filosofiske har indsigt og empati for hinanden, deler sine tanker, i denn rækkefølge emnerne kommer op, som er meget forskellige.

   Jeg sænkede blikket igen og var  pludselig meget nærværende da èn hører mig tale med en anden om ”livets skole” en vending  min sidemand faldt overfor, som det viste sig endte med , flere timers dybe og fantastiske konversarioner på mange plan,  som endte med at hver enkelt fortalte sin livshistorie, hvor vi andre støttede og selv fortalte de episoder af vores liv, som ikke var så morsomt, her sad vi en almindelig fredag aften til en fest, hvor jeg starter med at sidde og bare være og nyde alle de forskellige mennesker der var her og mange forskellige nationaliteter, hvor det jo viser sig at problemerne de psykiske og følelsesmæssige er ens, der er nok  ingen forskel når man har ondt i hjertet og er ked af det, da er empati og forståelse og bare det at man  lytter, guld værd  hvad næsten vil sige, her denne aften hvor alle var i høj steming og alle var eninge om at vi skaulle have det rigtigt godt, samtiende uden egentligt at sige noget, hele tiden. Det var ligesomom vi var en samhørighed denne aften og derfor lyset vi alle på en højere vibration end ellers, vores øjne strålede og vi havde det alle lige godt.

Det var sommeraften og mange havde lyse og strålende farver på, et festfyrværkeri af lyse tanker der blev sammeflettet ind i hinanden, derfor kom der sikkert disse personlige og meget dybe konversationer, denne specielle fredag aften, på en ganske alminelig dag.

Billedet som er taget fra denne fredag, sidder jeg og ser ”op”, og glædes over alle de dejlige mennesker jeg møder på min vej, hvor vi krydser hinandens tanke verdener, måske fordi vi skal give hinanden et hologram, der indprintes i vores hukommelse, vi kan tage frem én for èn, hvis vi får brug for netop ”de viise ord” der blev sagt .

Ja,  vi er vores egen lykkes smed, hvis vi vil og tror på os selv, man bliver bare så glad når man kommer hjem efter en vellykket aften, hvor man har GIVET og MODTAGET, på lige fod og med kærlig forståelse uden ”fordømte” blikke,  alle har talt med åbne hjerter, vendt vrangen ud af sig selv, om hvad hver især har oplevet af svigt, misbrug o.a.  , her var en fælles stiltiende samklang og  empatisk indsigt i hinandens tanker og ord, når ligestillede mødes og forståelsen er der, går det hele op i en højere enhed. Jo en berigende dag, for mig. At kunne være tilstede og  blive brugt, på den rigtige måde, ja så kan man næste ”flyve” hjem, det er noget der højner og healer os der var sammen på denne efterhånden, til langt ud på natten , fredags fest.

Som jeg kan leve længe på.  Her gav vi latent , vi blev insemineret rent bioenergetisk, i hinandens cellestruktur, hvis man ellers  kan se disse enegier.

Vi ville slet ikke hjem, nogen af os, energien var ligsom når man er på workshop, og kærligheden til hinanden ikke skulle gå i stykker, man holdt ”fast” i tanken på energien hele tiden .

Jeg vil kalde det for kosmisk kærlighed, som jer ser det på et helhedsplan en guddommelig energi vi alle kan modtage , kaskader af lysstråler der i en evighed strømmer igennem os,  vi automatisk modtager når vi taler gennem vores HJERTER,  som er en energi muskel, et ”samlingspunkt”  hvor de guddommelige stråler flyder igennem når vi har omsorg for os selv og andre, her er hjertet det organ der har den højeste vibrerende  lysvibrations frekvnes, et oktav højere end alle andre organer,  ALT hvad vi gør gennem HJERTET lykkedes, da dette konvertere det absolutte uselvviske opnåen, uden filter,  når hjertet ar totalt åbent uden bagtanke, så sker der kvantespring, men det skal også være toalt rent i energien.

Når mit blik sendes igennem hjeret, med al den renhed øjeblikkets stilhed i tanken, er man også et fantastisk redskab til at heale sine medmennesker med, her sendes energien så videre ud gennem håndfladerne fra hjertets inderste kerne, hvor tankens flettes ind i forløbet. Når vi er i denne position,  i ren kosmisk kærlighed, er vi bedst til at tale med andre og bedst til at få bragt vores viden ud, da er forståelsen fra det vi siger, nemlig renheden selv.

Og sådan VAR enrgien i fredags, hvor alle var enige om at dele ud og modtage i en strøm af kærlig forståelse for hinanden. Sådanne aftener er sjældne (ihvertfadl for mig)  det var ligesomom de mennesker der var samlet her, under himmelens loft fyldt med stjerner der blinkede og funklede ned til os, vi var alle samlet på èt sted, og dagen efter gik vi alle på hver vores sti, der strakte ud til forskellige retninger, og måske mødes vi ikke igen i dette liv, nogle af os gør , men mange jeg mødte den aften, vil jeg ikke se igen, men de dybe samtaler og visdoms ord der blev sagt, er printet ind i min hukommelse, og derfor sidder jeg og ser ud på stjernehimlen, med blikket vendt mod , måske Casiopaia, hvor man også fester og musiske toner flyder ind i vores tankestrømme og blander sig i vores hjerte rytmer,  der giver ro og harmoni, i vores allesamens sjæle, hvis vi eller er bevidste med de kosmiske lystrømme, vi alle kan modtage, i en stille stund af sine inderste tanker.Ville vi kunne højne os selv, få roen tilbage i vores hjerter. Det tror jeg vi alle har brug for ind imellem, ikke sandt?.

Tak til jer alle, der var med denne aften, hvor end i nu er...................................på livets landevej, Vayas con Dios.

                                         

 I lys og kærlighed

Ulla Runchel/forfatter.