Lysceremoni for min mor

Af Mariah Nielsen, www.lyskilden.net

 

 Efter en kort men meget intensiv sygdoms periode, hvor min mor gik megen smerte og ubehag igennem, rejste hun d.18. August videre til de Himmelske sale. Netop på denne dag, hvor et af hendes højt elskede børnebørn havde fødselsdag! Min søster, min far og jeg var omkring hende, og hun fik lov at tage herfra, hjemme fra hendes eget hjem, som hun havde ønsket det!

 Min søster og jeg lå inde hos hende, min kæreste var der også lidt, men mest var han hos min far, som ikke kunne klare, at være hos min mor hele tiden. Jeg er meget taknemmelig for, at han blev hos min far, som var helt knust. Han syntes ikke, hun fortjente at dø på denne måde, og så i en alder af kun 63 år! Det var der ingen af os, der ønskede for hende, og det var meget smerteligt, at opleve.

 Jeg fortalte min mor, hvad jeg tror der sker når vi dør, og at hun ikke skulle være bange, at det ville være så smukt, at vende hjem. Hun var ikke ved bevidsthed, men jeg var ikke i tvivl om, at hendes sjæl hørte hvert eneste ord, vi sagde til hende.

 Lægen havde sagt, at hun var død, men at hendes hjerte var meget stærkt, derfor trak hun stadig vejret.

Ja tænkte jeg, hun havde et hjerte så stærkt, som brændte af kærlighed, den kærlighed hun selv havde savnet så meget i sit eget liv. Hun trak vejret sjællendt og højlydt, og ligesom med et dybt suk hver gang.

 Lige da jeg kom hen til hende, og tog hendes hånd, kunne jeg mærke, at hun blev helt varm i hånden, som om hun prøvede at sende mig bevidsthed/energi. Hun stirrede ud i luften, hendes blik var ”dødt”, og vi forsøgte at berolige hende, og være med hende i denne proces. Jeg har senere fået fortalt, at hun gennemgik hele sit liv der, og at der var meget at slippe, inden hun skulle drage videre.

 Jeg vidste, hun ikke var død, hendes sjæl var stadig nede i kroppen, og alligevel blev jeg meget forskrækket, da hun pludselig strøg armen op til hovedet. Min far troede, at det var en refleks, men hun gjorde det flere gange. Jeg kiggede efter i hendes øjne, for at se, om hun vendte tilbage til os, men der kom kun et kort blik af bevidsthed, så var det væk igen. Jeg var ikke i tvivl om, at min mor ville sige noget.

Kort forinden havde jeg strøget hendes aura med nogle Aura-Soma dråber, og min søster bemærkede, at det var lige derefter, at hun bevægede sig. ”Sikke en virkning de har, de dråber” sagde min søster, og jeg var selv blevet så chokeret og bange, det kom fuldstændig bag på mig! Efter at min kæreste havde ligget lidt og været med os, hvor jeg knugede mig ind til ham, måtte han tage hjem til vores børn. Kl. var vel 6 om morgenen. Jeg var stadig bange, skønt jeg havde taget nødhjælpsdråber flere gange.

Jeg måtte tage væk for en stund den morgen, meget imod mine ønsker for, hvordan jeg ville hjælpe min mor over. Men jeg blev pludselig fyldt med en dyb angst over, at se min mor på denne måde.

 Min søster skulle hjem og køre sin søn i skole, men ønskede at blive hos min mor, så vi aftalte, at jeg tog af sted i stedet. Jeg havde brug for, at komme lidt væk, vidste ikke om det var min mors angst, jeg havde taget til mig, eller om det var min egen. Det var dejligt, at komme lidt ud, og jeg forsøgte, at sige til min nevø, at mormor ikke ville leve så meget længere. Da jeg kom tilbage til min mor og far, sad min far helt opløst i stuen, og spurgte, om jeg havde snakket med min søster. Min mor var lige død!

Da hun gik over, lå min søster og sov med hende i hånden, hvilket jeg er hende så dybt taknemmelig for.

 Jeg havde det ikke skidt med, at jeg ikke var der det øjeblik hun gik over, for jeg vidste, at jeg måtte væk, ville ikke sende min angst til min mor. Og jeg vidste, at min søster ikke var bange, hun holdt hende i hånden, det var så smukt! Nu kunne jeg slippe min angst, nu havde min mor fået fred, og det kunne jeg mærke!

Så jeg gik derind, og fik tændt noget smuk musik, og jeg tændte en masse lys for hende. Hun havde brugt et iltapparat den sidste tid, og vi måtte ikke have åben ild ved dette, så jeg kunne desværre ikke tænde lysene, mens hun levede.

Samtidig med, at jeg følte en dyb sorg, var jeg også meget lettet. Nu havde hun sluppet sine smerter, sin angst og sine lidelser, nu vidste jeg, at hun havde fred.  

Jeg havde fået fat i en Lysceremoni fra Asger Lorentsen, og den vidste jeg, at jeg ville lave for min mor. Jeg er den mest religiøse i vores familie, og jeg troede ikke, at de andre ville være med. Alligevel følte jeg, at jeg måtte spørge dem, det var lidt svært. Det var noget som betød så meget for mig, og jeg kunne ikke bære, hvis det blev afvist eller lign. Til min store overraskelse ville de begge gerne være med, og jeg blev dybt, dybt rørt! Tænk, at de ville være med, min søster og min far, det kan slet ikke beskrives.

 Vi satte os omkring min mor, alle 3 med et tændt lys i hænderne. Jeg havde ikke haft tid til, at ændre i teksten, så jeg læste det som jeg følte for, og sprang andet over. Kort fortalt, gik ceremonien ud på, at påkalde Maria og hendes Engle, vi påkaldte Kristus lyset og Gudslyset. Ved hjælp af lysene vi tændte, sendte vi kærlighed til min mor, og takkede hende for alt det, hun har givet os. Vi bad om, at Lysets Engle omsluttede min mor, og hjalp hende med at slippe denne verden, og finde hjem i lysets riger, og finde sin familie. Det var så smukt, og vi græd alle tre som piskede.

 Nu fulgte der en svær tid, hvor en masse praktisk skulle på plads. Min mor blev vasket, og kom i sit fineste tøj. Sammen bar vi hende ind i kisten, og da låget blev sat på, så kunne vi ikke mere. Vi græd alle meget, og det var svært, at være i. Låget på og kisten ud i bilen, og så af sted....

 Min lillebror nåede ikke hjem inden vores mor døde, men han nåede, at være med til bisættelsen, hvilket betød så meget for os alle sammen!

Bisættelsen var en meget smuk og stærk oplevelse. Alt faldt ligesom i hak, og blev en meget smuk helhed. Vi fandt nogle sange, som min mor elskede, min niece læste et brev op til farmor, min lillebror holdt en tale om hende, min søster og min anden niece, havde lavet de smukkeste blomster dekorationer til kisten, og jeg ville så gerne lave, vores helt egen Lysceremoni for vores mor.

 Jeg vidste, at jeg ville være meget ked af det, og jeg var så bange for, at jeg ikke kunne gennemføre det, når jeg stod der. Derfor lavede jeg et program, som vi delte ud på stolene, hvor jeg kort skrev, hvad planen var for bisættelsen. Hvis vi fortrød, kunne vi bare springe det over, men det var for at støtte os alle igennem. Og det hele blev som vi ønskede det, om end den første sang var meget sørgelig og tung, men det løftede efterhånden stemningen, med brevet, talen, sangene, guitar spillet til, og til sidst Lysceremonien!

Jeg havde ryddet op i nogle af min mors papirer, hun havde så mange huskesedler liggende, og det var næsten med et lettelses suk, at jeg fik smidt dem alle ud. Jeg fik tænkt mange tanker, da jeg ryddede op der. Mange minder kom væltende, og tanker om alt det vi ønsker med vores liv, tanker som aldrig bliver til noget. Jeg fandt også en seddel, hvor min mor havde skrevet tre sange, som hun ville have, at vi skulle synge til en familiekomsammen, og det var netop to af de sange, som vi havde ønsket til hendes bisættelse, det rørte noget igen. Jeg er ikke i tvivl om, at min mor var med under den oprydning, og at hun nu lettet kunne slippe det, som hun aldrig nåede hernede....

 Lysceremonien

Jeg vil gerne fortælle om selve Lysceremonien, da det er det smukkeste jeg nogensinde har oplevet. Der kom så mange hen til mig bagefter, og takkede for det smukkeste de havde oplevet til en bisættelse, og jeg så i deres øjne og mærkede på deres sjæl, at dette virkelig havde været en dyb og meget kærlig oplevelse for dem. Jeg vidste, at der var flere der havde mistet deres mand, mor eller far, og jeg kunne mærke, at det berørte dem dybt. Øjne fortæller så meget, ikke mindst om kærlighed og sorg!

 Hvis ikke min elskede søster, havde sagt til mig, kort efter min mors død, om ikke jeg ville lave en sådan ceremoni til bisættelsen, så tror jeg ikke, at jeg selv havde haft mod til, at stille mig op med den. Nu vidste jeg, at hun i hvert fald var med mig, og det var en utrolig styrke for mig. Da jeg planlagde ceremonien, som jeg omskrev ud fra Asgers lysceremoni, vidste jeg ikke, om det blev mig og et par børn og søskende som ville stå der, men jeg vidste, at det ville betyde alt for mig, at få lov til, at lave dette til min mor. Der var så meget energi på, og der var så meget hjælp også.

 Jeg havde skrevet i programmet, at det var helt frivilligt, at være med, så jeg var lidt spændt på, om der var nogen der ønskede, at deltage! Men det var der. Jeg var så rørt, for det betød så meget, at alle disse mennesker, ville være med til, at sende min mor godt af sted.

(Det var jo ikke sådan, at jeg troede, at hun ikke ville komme godt af sted uden os, men jeg følte, at hun havde brug for det, og jeg vidste, at jeg havde brug for, at lyset hjalp hende godt på vej! Efter alle de lidelser hun havde båret på, ønskede jeg bare det allerbedste for hende, og det gjorde alle de andre også!)

 Det væltede næsten op med det meste af familien, som alle stillede sig omkring kisten, så der slet ikke kunne stå flere, vi var vel mere end 25, tror jeg, det kom helt bag på mig. WAW.

Jeg holdt min yngste niece i hånden, det havde jeg slet ikke tænkt på, hun kom selv hen til mig. Netop at hun var der, og stod der med sin sorg, gjorde at jeg kunne mande mig op, og gennemfører dette, det er jeg ikke i tvivl om. Også min lillebrors blik, hjalp mig igennem denne ceremoni. Jeg havde haft så mange tanker, om der var nogle i familien som ville synes, at det var for meget, og vende det ryggen mv., men alle mine bekymrende tanker, blev absolut gjort til skamme. Tværtimod, så var der så meget støtte og opbakning, jeg var og er stadig dybt, dybt rørt over det! Tak til hver en sjæl som hjalp min mor, både her på jorden, men også fra den anden side. Luften var tyk af lys og kærlighed, og Englene flokkedes over os. Og Min mor, hun strålede som en sol henover os alle, så meget lykke, og så meget kærlighed.

 Jeg bad Maria og hendes Engle komme og være til stede. Kristuslyset og Gudslyset bad vi om, måtte komme. Vi sendte mor godt af sted til Himlens lysriger og Nangijala, som for børnene og min søster er der hun kommer hen. Vi bad Englene om, at hjælpe hende med, at slippe dette fysiske og komme op i lysrigerne, finde sin familie og få fred, tillid og tryghed. Vi tændte alle sammen et lys, som vi sendte alt den kærlighed og andre tanker vi ønskede min mor med på vej, takkede hende og satte lysene på mors kiste, og der stod de smukt og brændte, mens Englene og Maria hjalp hende videre. ”Af lys er du kommet, til lys skal du blive, og af lys skal du igen opstå.”

Der var varmt, ikke blot af alle de mennesker, men i høj grad også af alle de smukke energier, som kom tilstede, og hjalp min mor videre.

Bagefter var jeg fyldt af en meget dyb lykkefølelse, blandet med en dyb sorg, det var meget dobbelt at skulle bære. Følte det var forkert af mig, at vise min lykkefølelse, skønt jeg i mit hjerte nu vidste, at min mor strålede, og havde det bedre end hun nogensinde havde haft hernede på jorden.

 Kort efter skrev jeg et digt til min mor, det vil jeg slutte denne beretning med. Jeg håber, at dette kan inspirere til, at gøre det dit hjerte brænder for, når du sender et elsket menneske videre op i lyset! Tak fordi du delte denne smukke og dybe oplevelse med mig!                            

                                                               Kærligst Mariah Nielsen* 


 

Mor, nu stråler du...
Mor nu er du der...
i lyset som jeg lovede..
Dine smerter er væk
og angsten ligeså.

Nu ved jeg, du ved,
og i mit hjerte er der ro.

Du stråler så smukt over os alle,
kendte slet ikke dit lys
din kærlighed
din sjæl.

Nu folder du dig ud
på smukkeste vis
i frihed og uden bånd
som snærer og holder dig nede.

Min sorg er så stor,
og meget tung at bære
det ser du, det ved jeg
og det gør mig ondt.

Så dyb, dyb en proces er i gang
jeg følger bare med.
Lyset er her omkring
dit lys stråler overalt...

Men jeg ved, at lyset vil heale
og videre jeg kommer snart,
alt smerten, lidelserne og sorgen
vil opløses i kærlighed.

Vi sender dig kærlige tanker
og masser af lys på din vej,
så smukt du blev lyst ind i Himlen,
og lyste så smukt ned til mig!

Tak Mor for alt,
jeg elsker dig.
Din kærlighed og dit lys glemmer jeg aldrig!

Din datter.